Audi R8 får effektivt facelift
Audi R8 har fået et facelift og ikke mindst dobbeltkoblingsgearkassen S-tronic. Den bladrer sømløst gennem de syv trin, og gearkassen klæder Audis supersportsvogn.
LED-forlygterne er med til at give den faceliftede Audi R8 karakter.
V8-motoren yder 430 hk, og i coupémodellen med S-tronic gear er accelerationen fra 0 til 100 km/t overstået på 4,3 sek.
Lækker R8-kabine.
Audi R8 fås i to karrosserivarianter - coupé og cabriolet (Spyder) - og med to motorer, V8 og V10. Samt den helt hårde udgave af V10, der yder 550 hk i stedet for 525.

Audi R8 får effektivt facelift

Ansigtsløftet af ringenes øverste herre, Audi R8, er visuelt beskedent. Den største forbedring er sket under metallet - den hedder S-tronic.


På racerbanen Misano World Curcuit nær Rimini, Italien, står en stribe røde, blå og hvide sportsvogne opmarcheret. Og venter kun på at jeg tager plads, vækker V-motoren til live og kører hot laps på banen eller cruiser en tur ad de smukke og spændende bjergveje langs Adriaterhavets kyst og runder miniputstaten San Marino.

De 125 centimeter høje køremaskiner er Audis topersoners supersportsvogn, R8. Fremstillet ud fra den klassiske og yderst effektive opskrift med motoren placeret bag forsæderne men foran bagakslen og en vægtfordeling på 43 pct. på forakslen og 57 pct. bag. Audis Quattro-firehjulstræk omsætter kræfterne til asfalten, og det hele er pakket ind i to karrosserityper, coupé og cabriolet - eller Spyder, som tyskerne kalder den topløse roadster.

R8 opstod i naturlig forlængelse af tyskernes succes på racerbanerne. Sejre på stribe i diverse langdistanceløb, ikke mindst Le Mans, skulle overføres til offentlig vej, og R8 blev konstrueret og designet for at udfordre de kendte mærker med lange, velrenommerede sportsvognshistorier bag sig.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Audi R8
Søg brugt Ferrari 430
Søg brugt Porsche 911

Efter fem år er det så tid til et facelift. Hvilket er forklaringen på, at jeg sætter mig bag det lille rat med den flade bund og fyrer op i R8erens V8-motor, der vågner til live bag mine rygstykker med et veloplagt bjæf.

Moderne S-tronic

Jeg klikker gearvælgeren en gang til venstre i "A" for automatisk. Spændt på at opleve den 7-trins S-tronic gearkasse, der hurtigt viser sig at være den bedste nyhed ved den faceliftede R8. Hidtil har eneste mulighed for automatik i gearskiftene været R-tronic, der i 2012 - og har været det i nogle år - må betragtes som en umoderne gearkasse, der slet ikke formår at smide gearene ind på samme lynhurtige måde, som den vidunderlige S-tronic gør.

Puritanere vil muligvis stadig foretrække den i øvrigt fremragende 6-trins manuelle gearkasse - i svage øjeblikke hælder jeg også til den - men min begejstring over S-tronics sømløse skift er svær at undertrykke. Som da jeg senest havde fornøjelsen af den nyeste Porsche 911 med samme gearkasse (i Porsche-sprog
kaldet hedder PDK).

FLERE NYHEDER - besøg os på Facebook

V8-motoren har i den faceliftede fået 10 flere heste, og de 430 hk klæder den perfekt balancerede supersportsvogn. Drejningsmoment er 430 Nm ved 4.500-6.000 o/min, og i kombination med S-tronic gearkasse accelererer coupeen fra 0 til 100 km/t på 4,3 sek. Tophastigheden på 300 km/t.

I Audi R8 V10 er S-tronic standard, og med sine 525 hestekræfter accelererer V10 til 100 på blot 3,6 sek, og dens tophastighed er 314 km/h.

Topmodellen i dag har et GT føjet til navnet - det kommer måske til den faceliftede - men den fornyede GT-lignende R8er hedder indtil videre V10 Plus. Og den er en fest for de hurtige drenge, der gerne muntrer sig til track day på de mest udfordrende racerbaner. Den yder 550 hk, barberer yderligere en tiendedel af sprinterdistancen og topper først ved 317 km/t. Den fås i øvrigt kun som coupé. Til at bringe ekvipagen til standsning er V10 Plus standardudstyret med kulfiber-keramik-bremseskiver.

Læs også: SuperVeyron har 1.600 hestekræfter

Udvendigt kan den faceliftede R8 kendes på de komplette LED-forlygter og ditto LED-baglygter, der er standard på alle modeller. De bagerste blinklys består af dioder, der løber indefra og ud i den retning, som føreren viser af til - et smukt  gimmick, der føjer yderligere et særkende til R8erens DNA.

Audi R8 kan bestilles nu - V8 koster fra lige knap 2,5 mio. kroner, V10 fra 3,2 mio. og V10 Plus fra 3,6 mio. kroner.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev



Seneste Annoncer



    Sælg din bil

    Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

    Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

    Du kan oprette en gratis annonce med ét billede.

    Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

    OPRET GRATIS ANNONCE NU
    Klik her