Panamera bliver mere eksklusiv

Panamera bliver mere eksklusiv

Lækre stylingelementer gør Porsche Panamera Platinium Edition til noget ganske særligt.


Hvis ikke Porsches pompøse Gran Turismo, Panamera, i sig selv er eksklusiv nok, så er der nu råd for det. Løsningen hedder Platinium Edition.

Den kan bl.a. kendes på, at nederste halvdel af sidespejlene er platinsølvfarvede ligesom luftindtagets lameller og bagklappens pynteliste. Platinium Edition fås i fem speciallakeringer - udover sort og hvid er det metallic basalt black, metallic carbon grey og metallic mahogany lacquer (som på billederne).

Platinium Editions interiør fås i tofarvede kombinationer, og eksklusivt udviklet til modellen får man som standard en dellæderpakke og som ekstraudstyr fuldlæder. Interiøret er gennemgående holdt i nuancen luxor-beige, mens øverste del af instrumentbrættet, dørbeklædningen, forsædernes rygbeklædning samt bagagerumsbeklædningen er udført i kontrastfarven sort. På dørenes fodlister er indgraveret "Platinium Edition".

Læs også:
Mercedes opdaterer GLK
Ny Golf: Bedre end nogensinde
BMW udvikler monster

Blandt standardudstyret har vi bl.a. bixenon-lygter og Park Assist, automatisk nedblænding af bak- og sidespejle, Power Steering Plus, navigationssystemet Porsche Communication Management (PCM) samt 19 tommer Panamera Turbo-fælge.

For 66.000 kroners eksklusivitet
Prisen for Porsche Panamera Platinium Edition inkl. levering er 1.686.224 kroner - den "almindelige" Panamera koster 1.619.387 kr. Platinium Edition kan også fås til den firehjulstrukne Panamera 4 og til Panamera Diesel. Bilerne er klar hos landets to Porschecentre fra udgangen af november.



Seneste Annoncer



    Sælg din bil

    Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

    Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

    Du kan oprette en gratis annonce med ét billede.

    Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

    OPRET GRATIS ANNONCE NU
    Klik her