Opel smider åben bombe

Opel smider åben bombe

Opel overrasker med en uhyre sexet sag af en åben vogn. Baseret på Astra - men med eget navn, er den bedømt på de første billeder smukkere end nogen anden åben bil i mellemklassen.


Opel Kadett Cabriolet var en fræk sag tilbage i firserne. En vogn enhver Don Johnson wannabee ville elske at sætte sine hvide hyttesko på pedalerne i. Den slap afsted med den uklædelige styrtbøjle, fordi den fangede tidsånden. Kort sagt: Hvis "En gang strømer" havde været en dansk Miami Vice, så havde Jens Okking eller Jens Arentzen kørt Kadett Cabriolet. En 2,0 GSI i hvid med pastelgrøn staffering.

Sidenhen er det gået ned ad bakke for Opels åbne vogne. Den seneste Opel Astra Twin Top vil nok blive husket for det helårsduelige stålfoldetag, men det er så også det. Den vejede halvanden tons og fleksede som Stallone i Rambo 3. De køredynamiske udfordringer kunne selv 200 turboheste ikke kompensere for.

Bilen.dk's brugtbilmarked:
Søg brugt Opel Astra
Søg brugt Opel Calibra
Søg brugt Opel Omega

Men det er slut med den nye Opel Cascada. En cabriolet baseret på den nuværende smukke Opel Astra. Den kommer til Danmark i starten af 2013, og indtil da, kan vi glæde os over billederne og de sparsomme fakta der er kommet ud.

FLERE NYHEDER - besøg os på Facebook

Først og fremmest er stålhatten udskiftet med et stoftag. Til glæde for både vægt, bagagerumsplads og bilens visuelle karakter. Et stålfoldetag optager nemlig uforholdsmæssigt meget plads bagi bilen, og betyder ofte, at bagenden af bilen bliver overdimensioneret og tung at se på. Det problem har den nye Cascade ikke. Den ser dynamisk og homogen ud både med taget oppe og nede, og bagagerummet rummer stadigvæk 280 liter, når taget er foldet sammen i rummet over bagagerummet. Kombineret med de landvindinger der er gjort indenfor stofkalecher, så er de i 2012 klart at foretrække frem for de tunge og komplicerede stålfoldetage.

Læs også:
Opel er på vej med ny benzinmotor
Zafira Tourer er en fleksibel familiebus

Sammenlignet med Opels Astra Twin Top er Cascada karrosseriet 43 pct. mere vridningsstabilitet. Det er godt for både støjniveau og køreegenskaber. Akselafstanden er 269,2 cm, hvilket er 71 mm længere end Astra Twin Top. Hjulafstanden er 56 mm større foran og 70 mm større bag.

Ved lanceringen kommer Cascada med en 1,4 liters turbobenzinmaskine på enten 120 eller 140 hestekræfter, en 2 liters dieselmaskine med 165 hestekræfter og Opels helt nye 1,6 liters benzinturbomotor med 170 hestekræfter. Alle motorer er koblet til en sekstrins manuel gearkasse, og automatgear kan tilvælges på udvalgte motorer.  Senere følger kraftigere både diesel- og benzinmotorer, og hvis racerrødderne er heldige, så følger også en OPC-udgave med 280 hestekræfter - baseret på Astra OPC. Det sidste er dog blot spekulationer på nuværende tidspunkt.

Tilmeld dig BILEN.dk's ugentlige Nyhedsbrev


Skal du sælge din bil? Så husk du kan gøre det her



Seneste Annoncer