Det digitale bakspejl
Elektronik forbedrer udsynet bagud.

Det digitale bakspejl

Bakspejlet kan om få år være afløst af et vidvinkelkamera. Audi viser vejen.


Ideen om et kamera istedet for et spejl er ikke ny. En del biler på markedet har allerede et bakkamera, der aktiveres i samme øjeblik, som bilen sættes i bakgear. Men vi har endnu tilgode at se kameraet erstatte det traditionelle bakspejl 100 pct.

Det er det system, de nu introducerer i el-superbilen R8 e-tron. Et lillebitte areodynamisk kamera er monteret på bilens rygsøjle i nogenlunde samme højde som føreren. Det er et vidvinkelkamera, så det dækker et markant større felt end et traditionelt bakspejl. Inde i bilen blæses billedet op på en 7,7 tommer skærm, der sidder der, hvor det traditionelle bakspejl normalt er monteret. I mørke blænder det automatisk ned for lysstyrken, og føreren kan vælge at slå det helt fra.

Læs også: Førerløse biler kører en halv mio. kilometer

Monitoren er udviklet af Samsung og er af AMOLED-typen (Active Matrix Organic Light Emitting Diode). Ifølge Audi og Samsung er det første gang nogensinde, at denne type skærm benyttes i bilindustrien. Det organiske materiale, der er i displayet, er selvlysende ved meget lav spænding. Så skærmen er både tyndere, lettere og mere energieffektiv end en traditionel LCD-skærm.

Som lovgivningen er indrettet nu, kan det digitale bakspejl ikke erstatte det traditionelle. Men på længere sigt er det en oplagt løsning. Særligt på varevogne og i lastbiler, som i dag ikke har traditionelle bakspejle og derfor rigtigt mange blinde vinkler.

Tilmeld dig BILEN.dk’s ugentlige Nyhedsbrev



Seneste Annoncer



    Sælg din bil

    Bilen sættes til salg på 20 markedspladser hos førende danske medier med ét klik.

    Din annonce bliver synlig for mere end 550.000 bilkøbere i hele Danmark.

    Du kan oprette en gratis annonce med ét billede.

    Se hvor din bil sættes til salg og læs mere om partnernetværket her

    OPRET GRATIS ANNONCE NU
    Klik her